Tag Archive for: Sol

Store, større og største på Sommelejr

Mandag middag ankom 50 spændte børn og ledere fra FDF K9 til FDF lejren Strandlyst Ubby ved Kalundborg.. Efter inkvetering og rundvisning på lejren, var der bl.a. leg, boldspil, strandtur og lejrbål..!

Tirsdag stod i babyens tegn, her legede vi blandt andet “grød stafet” og spillede siamesisk stikbold.. Vi var også en tur i vandet inden vi sluttede af med en kæmpe ble-vandkamp og selvfølgelig lejrbål.

Onsdag voksede vi til børn, hvor vi byggede sværd og rustninger, var på Minecraft løb, legede med sæbebobler og samlede vores helt egne fidget spinners ud af Lego.. Og selvfølgelig det klassiske lejrbål med vores allesammens nye yndlings undercover reporter Richardo..

Torsdag var vi vokset til teenagere. Det betød bumser og hormoner, men også en masse spændende følelser i kroppen. Det blev udforsket i forskellige workshops og blev afsluttet med det store teenage-løb hvor vi skulle smugle guld ind på værelserne. Heldigvis fik vi samlet nok guld til at komme ind til GULDDRENG koncerten. Der var fantastisk stemning god musik og vilde danse trin..

Om fredagen lavede piltene lækker frokost over bål imens tumlingene slappede af i hyttens bedste biograf. Om eftermiddagen blev vi gamle og havde det helt store Bingo Bango spil, hvor både store, større og største spillede løs! Aften blev selvfølgelig afsluttet med hygge ved lejrbålet.

 

Alle os ledere siger tusind tak for en helt igennem fantastisk sommerlejr..!

Store, større og største på tur

Så er forårslejren vel overstået og vi er alle sammen nu på vej tilbage mod Nørrebro.. Vi har haft en fantastisk lejr, hvor vi bl.a. har bygget huller og rafteborde, lavet mad over bål og holdt det klassiske aften lejrbål.. Tusind tak for en super hyggelig weekend alle sammen..!

Efterårslejr

Vi er rejst ud i rummet og er nu ankommet til Space Center Skjold, hvor vi har lavet forskellige aktiviteter.. Vi har alle fået lavet os en rumhjelm, vi har leget lyssværdsfangeleg, rumstratego og har bygget og affyret raketter..

Vi rejste videre ud i rummet og til eftermiddag har der været stjerneløb rundt i galaksen, vi har lavet universgryde over bål og haft et hyggeligt rumlejrbål.. Lejrbålet blev afbrudt af rumkaptajnerne der havde brug for vores hjælp til at redde stjernerne..

FDF møder FPF

Tidsmaskinen har ført os til 1952 hvor Frivilligt Pige Forbund starter og slår i 1974 pjalterne sammen med FDF.

Så er sommerlejren i gang..!

Vi har klatret i træer og gået imellem to marker og i en skov for at komme til lejren. Vi har nogle seje deltagere, som gik 6,8 km – næsten – uden at beklage sig. Vi er trætte og glade.