Oprykningsfest

Tak for en en skøn oprykningsfest, de store klapsalver og fordi vi kan være store, større største på tur sammen

Vi glæder os til at se 50 børn og ledere til et brag af en sommerlejr og alle igen d. 27 august til familiedag på Skjold og første onsdagsmøde 30 august

Væbnermesterskabet..!

Fire væbnere er blevet syv hoveder større og mange oplevelser rigere! Væbnerne deltog i Kristi himmelfartsferien på FDFs Væbnermesterskabet sammen med 1640 andre deltagere og deres ledere. Ferien blev brugt på rapeling, morse med grise og et fedt adventure race ved Amager Strandpark.

Vi ledere siger tak for lån og glæder os til de næste mange VM oplevelser!

Piltene lavede bål..!

Rasmus er pilte leder. Rasmus kan godt lide dadler med bacon, men han har aldrig prøvet, at lave dem på bål. Derfor lavede piltene i går et bål, hvor de kunne lave dadler med bacon. og bagekartofler. i trylledej..

Sing-In..!

I går var pilte og væbnere forbi FDFs hovedkontor for at byde årets sangbog velkommen med en masse andre FDFere fra hovedstaden. Der blev sunget af lungernes fulde kraft – det er jo lidt sjovere med band på

Store, større og største på tur

Så er forårslejren vel overstået og vi er alle sammen nu på vej tilbage mod Nørrebro.. Vi har haft en fantastisk lejr, hvor vi bl.a. har bygget huller og rafteborde, lavet mad over bål og holdt det klassiske aften lejrbål.. Tusind tak for en super hyggelig weekend alle sammen..!

Bål og lejrbålsforberedelser

Her til aften har vores væbnere lavet kylling i karry over bål, alt i mens piltene er gået i gang med at lave underholdning til lejrbålet på forårslejren..

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen..

Og julen varer lige til d. 18. januar, hvor vi ses igen.. Tusind tak for en super hyggelig aften og et fantastisk år..!

Søren—møde..!

Søren var ikke til FDF i aften, derfor har væbnerne holdt Søren—møde. Til et Søren—møde er der selvfølgelig kage. Derfor har væbnerne lavet romkugler som rigtige soldater gør det: i mørke! De blev faktisk rigtig gode!

Nye briller

Søren havde glemt at tage briller på i dag. Heldigvis kunne væbnerne konstruere nogle nye, så Søren kunne få synet igen.

Efterårslejr

Vi er rejst ud i rummet og er nu ankommet til Space Center Skjold, hvor vi har lavet forskellige aktiviteter.. Vi har alle fået lavet os en rumhjelm, vi har leget lyssværdsfangeleg, rumstratego og har bygget og affyret raketter..

Vi rejste videre ud i rummet og til eftermiddag har der været stjerneløb rundt i galaksen, vi har lavet universgryde over bål og haft et hyggeligt rumlejrbål.. Lejrbålet blev afbrudt af rumkaptajnerne der havde brug for vores hjælp til at redde stjernerne..